eComExpo Collage Stage

To dage med et spændende live-konferenceprogram om fossilfri transport

eComExpo er det største mødested for dem, der vil vide mere om fossilfri transport. Udover udstillere og mulighed for at prøvekøre køretøjer af enhver art, finder du her også et omfattende konferenceprogram med et bredt udvalg af indslag. Hvilke debatter og indslag vil du absolut ikke gå glip af?
 
Programmet offentliggøres løbende.

Moderator

Nynne Bjerre Christensen

Nynne er journalist og hyppigt anvendt moderator. Hun har arbejdet som freelancer i en årrække for blandt andet Månedsbladet PRESS, Europa Kommissionen og Berlingske Tidende. Nynne er desuden tidligere vært på DR2’s nyhedsmagasin Deadline 2230.

Torsdag den 24. oktober

Kl 8:50  
Velkomst v. moderator Nynne Bjerre Christensen

Kl 8:55
Hvilke sten er der stadig på vejen til en grøn transportsektor?

For den tunge transport behøver vi både nye konkurrencedygtige teknologier og regulering til at sikre, at de tages i brug. I de senere år er meget af dette kommet på plads, så hvad bør fokus være på de korte bane? 

Medvirkende:
Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling

Kl 9:15
Åbningstale: Transportminister Thomas Danielsen

Kl 9:30
Debat:
Hvordan kan vi accelerere omstillingen? 

Det går godt med elektrificeringen af vejtransporten. Nysalget øges hastigt både når det gælder personbiler, varebiler og lastbiler, men hvordan kan vi accelerere omstillingen yderligere? Er der nogle løsninger, der skal forbedres? 

Medvirkende:
Mads Rørvig, direktør Mobility Denmark
Jesper Kronborg, branchedirektør for transport, Dansk Erhverv
Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark
Søren Büchmann Petersen, chefkonsulent i DTL
Søren Have, programchef i Concito 

Kl 10:30
En guide til en overskuelig og elektrisk debut på opladningsmarkedet

I de seneste år er der sket et boom i antal elbiler inden for privatbilismen, og vi forventer, at elektrificeringen af den tunge transport og varetransporten vil ske endnu hurtigere. Men vil usikkerhederne og frustrationerne om transparens på lademarkedet rykke videre fra personbilerne til tung transport?  

I dette indslag giver de medvirkende en status på situationen, bud på mulige løsninger samt en række tips til at imødekomme de foranstående usikkerheder i et tilsyneladende uoverskueligt marked, så det bliver lettere at komme i gang med at elektrificere erhvervsflåden. 

Medvirkende:
Mads Holsøe, Manager Products & Network i Q8
Marc Skriver-Bayer, Manager E-mobility & Charging i Q8
Ole Kveiborg, markedschef i COWI 

Kl 11:15
Tænk fremtiden ind i depotopladning – det vigtigste her og nu

Depotopladning beskrives af mange som løsningen på det meste – men på samme tid giver den anledning til bekymring. Hvordan får vi bedre depotopladning? Hvordan sikrer vi tilgængelighed at strøm, der hvor vi har behov for den? Hvilke risici og muligheder er der? Hvad er de reelle udfordringer, og hvordan får man indtænkt systemperspektivet? Hvor meget effekt skal der bruges, og hvordan sikrer man, at der er kapacitet nok? Hvordan fungerer samarbejdet med elnetselskaber?  

Medvirkende:
Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn Omstilling 
Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur Dansk Erhverv
Jesper Høgh Bach, director commercial vehicles, Norlys
Søren Jakobsen, Analysechef Dansk e-Mobilitet
Allan Kock, COO i Clayton Power 

Kl 12:30
Urban Micro Mobility: En løsning på fremtidens bytrafik?

(indslaget er på engelsk) 

Byerne vokser, og pladsen bliver stadig mere begrænset. Rundt om i Europa stræber byerne efter at reducere antallet af store køretøjer i gaderne – men hvordan kan vi sikre, at varerne stadig bliver leveret effektivt? Er tiden kommet, hvor vi må vænne os til, at den traditionelle transportform bliver mindre og får et nyt udtryk? Kom og hør, hvordan fremtiden kan se ud for urban mobilitet, når tre internationale producenter giver deres perspektiv på den fremtidige udvikling i segmentet.

Medvirkende:
Ulf Rask, CEO Clean Motion
Rosen Daskalov, Founder/CEO, L City Automotive
Jochum Kirsebom, CEO i Laplandar 

Kl 13:00
Fælles om politik for indkøb i det offentlige

STRING-netværket, der strækker sig over regioner i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland, arbejder på at harmonisere offentlige indkøbspolitikker, så megaregionens offentlige institutioner kan samarbejde bedre, udnytte stordriftsfordele og fremme bæredygtige og innovative løsninger. Få indblik i strategien for at skabe fælles rammer for offentlige indkøb med det formål at sikre ensartede krav til leverandører, reducere komplekse processer og skabe bedre vilkår for grønne og effektive indkøb i hele Nordeuropa.

Medvirkende:
STRING – TBA

Kl 13:15 
Det offentlige
som trendsætter – udbudskrav nu og i fremtiden
 

Kommuner og regioner sætter barren højt for den grønne omstilling og i Danmark har de større virksomheder typisk en leasingaftale som løber i fire til fem år med mulighed for forlængelse i endnu et til to år. Indfører det offentlige nye udbudskrav, vil de køretøjer, der bliver sat i drift i dag også blive omfattet. Hvordan ser kravene for udbud ud om fem eller ti år og hvordan kan virksomhederne forberede sig? Kan transportindustrien følge med og vil det kræve lovgivningsmæssige ændringer? 

Medvirkende:
Tanja Ballhorn, project manager, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns kommune
Kathrine Fjendbo Jørgensen, strategisk programleder, Region Hovedstaden
Bent Poulsen, Fleet Manager, Eltel Networks A/S

Anders Harvey Poulsen, CEO i Click Your Van
Emilia Cullborg, Deputy Director, STRING

Kl 14:00 
ESG i øjenhøjde

Bæredygtighed forandrer lige nu virksomheders formål og forretning. Kravene stiger til ledelser og bestyrelser, der skal kunne forklare deres valg og prioriteter til alle stakeholders. Hvornår og hvad skal man som virksomhed rapportere?  Hvordan får man taget hul på dialogen med sine egne underleverandører om at få relevant data i et ønsket format? Hvordan sikrer man et link til de processer og politikker man allerede har i indkøbsafdelingen?  

Medvirkende:
Margit Jørgensen, ejer af MAJOR Consult ApS, Partner hos ZILLION Consulting Group og tidl. Indkøbschef i El:con

Kl 14:15  
Dokumentationskrav for CO2-udledningen nu og i fremtiden

Store virksomheder begynder i stigende grad at stille krav om dokumentation for CO2-udledning fra deres underleverandører. Men hvordan kan industrien få styr på hele livscyklussen? Kom og hør opbygningsindustrien fortælle hvilke værktøjer de har brug for for at opfylde disse krav, og en af landets største virksomheder, der vil dele deres erfaringer og forventninger til fremtidige krav fra deres underleverandører. 

Medvirkende:
Mikael Bondo Meyer, CEO i Sortimo
Morten Daugaard Gjedsted, Fleet Manager, TDC
Margit Jørgensen, ejer af MAJOR Consult ApS, Partner hos ZILLION Consulting Group og tidl. Indkøbschef i El:con

Kl 15:25
Hvor langt er vi med produktudviklingen for varebiler?

Tekniske fremskridt og den grønne omstilling presser også varebiler og de lette lastbiler mod en ny æra. Hvordan udvikler markedet sig? Hvilke tiltag på nationalt plan og EU-plan påvirker industrien? Vil elektrificeringen være hovedsporet, eller er der andre teknologier på vej? Er industrien klar til kunderne krav? 

Medvirkende:
Steffen Månsson, produktspecialist Renault Trucks
Niels Holst Christensen, fleet Manager, Ford of Denmark
Christian Rådh, Director B2B & Direct Sales K.W. BRUUN Denmark & Sweden
Benedikt Conzelmann, Head of Sales, Marketing & Network Operations, Mercedes-Benz Vans Denmark
Ib Jakobsen, direktør i Volkswagen Erhvervsbiler i Danmark

Kl 16:05
Nye flådeejere på el starter her! 

Få en trin-for-trin guide til opladning af lette og tunge transportmidler og sikring af en skalerbar løsning. På strømskolen forklarer vi de mange nye ord og viser eksempler på, hvordan andre er lykkedes med at skifte til eltransport. 

Medvirkende:
Jan Darville, installatør og specialist i infrastruktur til eltransport, adm. direktør i GodEnergi A/S 

Fredag ​​den 25. oktober

Kl 9:15
Velkomst og indsigter fra gårsdagens sessioner v. moderator Nynne Bjerre Christensen 

Kl 9:20
Hvordan elektriske lastbiler kan blive en game-changer for transportbranchen

Det handler om mere end bare grøn omstilling. Vi går i dybden med de praktiske aspekter, som du møder i dagligdagen: Hvor nemt er det at oplade, hvordan påvirker det din ruteplanlægning, og hvad betyder det for din økonomi? TEDDY-projektet fokuserer på løsninger, hvor elektriske lastbiler kan gøre dit arbejde lettere og mere effektivt, uden at gå på kompromis med bæredygtigheden. 

Medvirkende:
Jeppe Rich, Professor, Department of Technology, Management and Economics, DTU 

Kl 9:45
Fra hensigt til handling – indfasning af emissionsfrie arbejdsmaskiner

Overgangen fra dieseldrevne til emissionsfrie arbejdsmaskiner tilgodeser ikke klimaet, men vil også forbedre arbejdsmiljøet, reducere dødsfald og hospitalsindlæggelser samt mindske støjniveauet. 18 af landets største offentlige bygherrer har underskrevet en erklæring om, at entreprenører fremover skal bruge emissionsfrie arbejdsmaskiner i deres bygge- og anlægsprojekter. En væsentlig udfordring i denne omstilling er dog tilgængeligheden af emissionsfri opladning. I dette indslag kan du høre fra en af de største bygherrer samt en underleverandør om deres erfaringer og planer for fremtiden.

Medvirkende:
Kathrine Fjendbo Jørgensen, strategisk programleder, Program for Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri, Region Hovedstaden
Karsten Ridler Bak, Enhedschef Center for Ejendomme, Region Hovedstaden
Niels Willumsen, CEO AWILCO

Kl 10:30
Fremtidens globale logistik i en digitaliseret og grønnere verden

Behovet for at flytte mennesker og varer vil fortsætte med at stige i takt med globaliseringen. De danske transportkorridorer er Danmarks porte til verden. Når erhvervslivets produkter passerer de danske porte, tager de ud på de globale logistikmarkeder og kan ofte rejse mere end halvdelen af kloden rundt. I Danmark er vi verdensledende i at sørge for, at denne rejse bliver så effektiv, billig og klimarigtig som muligt. Dette lederskab kræver også et ansvar af dansk erhvervsliv og de danske logistikvirksomheder for altid at stræbe efter at blive endnu bedre på disse parametre. Klimarigtig transport og digitale løsninger er i hastig udvikling, men hvordan opretholder vi fortsat en position som en ledende global aktør og findes der nye innovative løsninger i horisonten? 

Medvirkende:
Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv
Mads Brøgger,direktør for energi i Norlys
Peter Matthiesen, Senior Director for Group Innovation, DSV

Kl 11:05
Strategiske perspektiver på energiindkøb

Elforbruget stiger markant i de kommende år, ikke mindst på transportområdet. Samtidig påvirker den grønne omstilling både produktionsmix og markedsintegration, hvilket skaber øgede udsving i priserne og nye markedsmekanismer. Har din virksomhed en klar plan for jeres energiindkøb? Hvis ikke, giver det god mening at få en.

Medvirkende:
Christian Smidt, Senior Key Account Manager, Large Business Sales, energiforretningen i Norlys 

Kl 12:40
Hvordan kan din virksomhed finansiere stationær batterilagring?

Energilagring og batterier er en vigtig del af et bæredygtigt energisystem. Men for at accelerere udviklingen er der brug for nye finansieringsløsninger og forretningsmodeller. Her får du svar på spørgsmålene, så du kan komme videre i din planlægning. Kan man undgå at overbelaste virksomhedens regnskab, når man investerer i infrastruktur? Hvad er Battery-as-a-Service? Kan du sælge din overskydende kapacitet for hurtigere at få din investering tilbage, og kan du lave prognoser for fremtidig indtægt? Hvordan vil lastbalancemarkedet se ud i de kommende år? Hvilke restværdier er realistiske, og kan du medeje batterisystemer? Hvordan kommer vi videre? 

Medvirkende:
Andreas Barnekov Thingvad, Trading Systems Director, PhD., E.E. Hybrid GreenTech 
Thomas Dalgas Fechtenburg, Senior Manager Systemydelser, Energinet

Kl 13:20
Megawatt-opladning – morgendagens ladekapacitet?

En ny standard for lynladning er ved at blive bygget: MCS – Megawatt Charging System. Den nye teknologi vil gøre det muligt at halvere ladetiden for tunge køretøjer og forventes at blive en vigtig spiller i omstillingen. Hvordan adskiller MCS sig fra CCS? Hvad vil megawatt-opladning i praksis komme til at betyde for chaufføren? Hvor mange offentlige MCS-ladere er nødvendige for at opfylde fremtidens behov? Hvem skal finansierer dem og hvordan skal man finde laderne? Kan elnettet levere? Hvad kan MCS’ rolle blive i et større systemperspektiv? Kan den blive nøglen til at elektrisk langdistancetransport får et seriøst gennembrud? 

Medvirkende:
Mikael Voigt, eMobility & PR manager i Hessel Trucks
Tobias Geraae, Sales Manager, Denmark & Iceland, Kempower 

Kl 14:00
Fleksibilitetsløsning som finansiel og systemunderstøttende faktor

Hjælp med at løse en samfundsdagsorden og opnå besparelser på samme tid! Herunder fokus på V2G: El-lastbiler er et rullende materiel af batterier og kan blive et vigtigt aktiv for elnettet. Hvilke forretnings- og samarbejdsmodeller er nødvendige? Hvad er fordelene ved denne teknologi, og hvorfor er det så vigtigt at få i spil? 

Medvirkende:
Mads Bolkjær, director for B2B product management and development, Norlys
Thomas Dalgas Fechtenburg, Senior Manager Systemydelser, Energinet 

Kl 14:55
Fire millioner kilometer på el med tunge lastbiler – hvad har vi lært? 

(Indslaget er på svensk) 

I de svenske projekter REEL, E-Charge og DHEELS samarbejder et stort antal aktører om at elektrificere forskellige typer af tunge lastbilstransporter. Projekterne har til formål at trække vigtige erfaringer og sprede viden om, hvad der kræves for på en effektiv måde at drive omstillingen fremad. I projekterne køres og analyseres i alt cirka 90 tunge elektriske lastbiler, som opererer både på regionale og langdistance ruter og transporterer forskellige typer gods. Under præsentationen vil delresultater fra REEL og E-Charge blive præsenteret, blandt andet med fokus på økonomiske beregninger, hvordan opladning er blevet løst, og de øvrige erfaringer de har givet. 

Medvirkende:
Andreas Josefsson, Lindholmen Science Park
Gunnar Ohlin, Lindholmen Science Park
Nikita Zaiko, Lindholmen Science Park

Kl 15:40
Status på semi-offentlig ladeinfrastruktur til erhvervstransporten

Udbygningen af ladeinfrastrukturen til tung transport er godt i gang, men hvor langt er vi egentlig kommet med den semi-offentlige del af infrastrukturen? Hvad kræver AFIR-forordningen, og hvilke tendenser og muligheder ser vi i markedet? Hvordan påvirker udviklingen vognmændenes dækningsgrad i lyset af køre- og hviletidsreglerne? Få en opdatering på, hvor vi står med udbygningen af den semi-offentlige ladeinfrastruktur, og hvordan det påvirker erhvervstransportens fremtid. 

Medvirkende:
Ole Kveiborg, markedschef i COWI
Gent Grinvalds, chefkonsulent i Drivkraft Danmark