Electric trucks 2000x700

Danske vognmænd køber flest ellastbiler fra Mercedes-Benz Trucks

af | 2023-05-29 | nyheter

Salget af eActros og eEconic har rundet 100 enheder i Danmark, og der er flere nye elektriske modeller på vej.

Mindre end et år efter at Mercedes-Benz Trucks begyndte at producere de elektriske lastbiler eActros og eEconic, har salget i Danmark allerede passeret 100 enheder, hvilket placerer Danmark som et af de førende europæiske markeder for disse modeller. Det skriver Transportmagasinet.

Mikael Voigt, eMobility & PR Manager hos Hessel Trucks, den officielle importør af Mercedes-Benz-lastbiler i Danmark, forventer endnu større efterspørgsel på trods af manglen på offentlig støtte og ladestationer til ellastbiler.

eEconic er den mest populære model, især i kommunale udbud, hvor den kan erstatte de tilsvarende diesel- og gasdrevne lastbiler. Det giver kommunerne mulighed for at reducere deres CO2-udledning og opnå emissionsfri kørsel lokalt.

Mikael Voigt forudser, at både national og EU-lovgivning, sammen med flere ladestationer og øget efterspørgsel fra transportkøberne og forbrugerne, vil sætte yderligere skub i salget af de fuldt elektriske modeller. Hos Mercedes-Benz Trucks forventes det, at 60 procent af lastbilerne produceret i Europa i 2030 vil være 0-emissions.

Størstedelen af de 100 ellastbiler er allerede under opbygning og forventes at være i drift senere på året.Senere i år introducerer Mercedes-Benz city-trækkeren eActros 300, og eActros LongHaul med nyt førerhus og en rækkevidde på over 500 km følger i slutningen af næste år.

På eComExpo i Bella Center 26.-27. oktober kan du opleve ellastbiler fra Mercedes-benz – og andre smarte løsninger til en bæredygtig transportbranche.

Læs hele artiklen her (kræver betaling):

https://www.transportmagasinet.dk/